1884-06-02
Afsender
J. C. Jacobsen
Modtager
Emil Chr. Hansen
Dokumentindhold
Jacobsen er utilfreds med, at han skal læse om Hansens analyser af "sin gær" i et udenlandsk tidsskrift. De to deler heller ikke opfattelse af Louis Pasteur; Jacobsen er meget positiv, Hansen negativ.
Transskription
Kjøbenhavn, den 2/6 1884.
Hr Dr E. Hansen
Det er uheldigt at jeg først nu, af et fremmed Tidsskrift, faaer rigtig Besked om Resultaterne af Deres Analyser af min Gjær, hvorved det ubehagelige Tilfælde er opstaaet, at den Fremstilling, jeg har givet af det, jeg har lært at kjende ikke stemmer med Deres. Men ligemeget. Jeg træffer jo en af de nærmeste Dage sammen med Hr Fasbender og kan da give ham den fornødne Forklaring om Grunden til min Uvidenhed og samtidig sende Prof Thausing et Tillæg til Deres Afhandling, hvori jeg tillige kan faae Leilighed til at gjøre Rede for hvor overordentlig stor ”Nytte” jeg, ligesom alle tænkende Bryggere, har havt af hans Pasteurs Værk og hvor meget mere jeg har lært deraf, (bl. A. af Cap V) end De forestiller Dem.
Deres ærbødige
J. C. Jacobsen
J. C. Jacobsen
[Blyantstilskrift af Emil Chr. Hansen:]
Thausing har vistnok i sin nye Bog vist, at han har samme Opfat. af Past. som jeg.
Det samme gjælder ogsaa om Lintner.
Thausing har vistnok i sin nye Bog vist, at han har samme Opfat. af Past. som jeg.
Det samme gjælder ogsaa om Lintner.