Emil Chr. Hansens arkiv

Carl Julius Salomonsen

1847-1924

Født 1847 i København, død 1924 samme sted. Indførte den medicinske bakteriologi i Skandinavien efter udenlandske studieophold. Fra 1883 verdens første lektor i bakteriologi ved Københavns Universitet og fra 1893-1920 professor. Oprettede i 1895 Serotherapeutisk Laboratorium, som fremstillede difteriserum. Laboratoriet blev i 1901 omdannet til Statens Seruminstitut med Salomonsen som direktør 1902-1909. I 1907 medstifter af Medicinsk-Historisk Museum og 1909-1910 rektor for Københavns Universitet.
Hans store kunstinteresse førte til, at han stemplede tidens avantgardekunst som udtryk for dysmorfisme, dvs. en sygelig hang til hæslighed, uden at finde tilslutning til sin opfattelse blandt samtidige psykiatere.

Referencer

Engelbrecht, Nils: Carl Julius Salomonsen i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 9. april 2021 fra https://denstoredanske.lex.dk/Carl_Julius_Salomonsen