Emil Chr. Hansens arkiv

S. A. van der Aa Kühle

1849-1906

Var en dansk officer, brygmester og direktør for Gamle Carlsberg.
Gennemført Hærens Officersskole, og valgte derefter at forlade hæren i 1876 for at blive brygmester.
Kühle arbejdede først som bestyrer af Bryggeriet Rabeshave og blev derefter ansat på Gamle Carlsberg i 1879.
I 1881 blev han udnævnt til direktør for bryggeriet under J. C. Jacobsens ledelse. I et brev om ansættelsen af Kühle skriver J. C. Jacobsen, at Kühle besidder kvaliteter for at kunne lede en stor virksomhed, nemlig at kunne give ordrer og sørge for at præcision og disciplin overholdes.
Efter J. C. Jacobsens død i 1887 fortsatte Kühle som bryggeriernes leder frem til sin død i 1906. Kühle var hovedmanden bag aftalen med De Forenede Bryggerier i 1903. Han fik overbevist Carl Jacobsen om at overdrage bryggeriet Ny Carlsberg til Carlsbergfondet, som siden oktober 1888 havde været ejer af J. C.s bryggeri Gamle Carlsberg. Ved også at overtage Ny Carlsberg i 1902 kunne man undgå, at de to bryggerier konkurrerede indbyrdes. 
Modtog Ridderkorset i 1894.

Referencer

Læs mere om S. A. van der Aa Kühle på Wikipedia
Læs brevet om ansættelsen af Kühle i J.C. Jacobsens arkiv
Tamm, Ditlev. De klogeste og skarpeste: historien om Carlsbergfondet, bryggeriet og vores øl. Gyldendal, 2018, pp. 112-115