Emil Chr. Hansens arkiv

1880'erne

Dokumentindhold

Carl og Ottilia Jacobsen har besluttet at flytte fra deres hus, der skal rives ned, fordi det ikke kan desinficeres.

Transskription

Kjære Doctor Hansen!
 
Tak for det Bevis paa Deres trofaste Venskab for min Søn, som De alt har vist. Jeg maae nu sige Dem, at han var lidt ovre hos os med Ottilia, for at sige mig Tak, fordi jeg saa ihærdig havde talt for, at han skulde flytte fra sit Huus, det havde han nu bestemt at vilde gjøre hurtigst mulig. Er der ingen Leilighed at faae, gaae de til et Hotel. Vil De sige Deres
 
 
Hustru, at Ottilie fulgte Carl iaftes. Det vil glæde hende, efter det jeg igaar sagde, om min Frygt for at Ottilia skulde blive sky for at see nogen hvad hun har Tendens til under hendes sygelige Tilstande.
Hjertelige Hilsener til Dem og Deres kjære Frue. Deres meget hengivne
                          Laura Jacobsen
 
Huset bliver revet ned, da det ikke kan desinficeres.
 
Herr Doctor Hansen.