1884-07-24

                                                                       Carlsberg 24/7-84.

                  Hr Dr phil E. Hansen.

                  Det har været mig særdeles kjært at modtage Deres Brev, fordi det giver mig Leilighed til at gjøre opmærksom paa at jeg altid, og ogsaa nu nylig, baade i Ord og i Gjerning har lagt min levende Anerkjendelse af Deres Virksomhed i Laboratoriet for Dagen og at jeg har gjort hvad jeg formaaede for at De kunde udøve og udvide denne under de heldigst mulige Forhold. 

                  Jeg gjorde derfor i det Bestyrelsesmøde, som afholdtes umiddelbart før min Afreise, mine Colleger Dher Professorer opmærksom paa (hvad disse ogsaa fuldstændigt erkjendte) at De var overbebyrdet og at De for at overkomme det stedse voxende Antal af Opgaver trængte til Medhjælp og jeg opfordrede Dher til, da jeg nu skulde reise bort i et Par Maaneder, ikke at vente paa min Tilbagekomst, men jo før jo heller at conferere med Dem om at søge at finde et Par dertil egnede yngre Videnskabsdyrkere, for at een snarest muligt under Deres Veiledning kunde udføre en Deel af de løbende Arbeider og den anden kunde blive forberedt til at indtræde i Hr Grams Plads. Da Dher Professorer eenstemmig billigede dette Forslag, er det mig uforklarligt at der, som det synes, endnu aldeles Intet er foretaget i den 

 

 

Retning, men, som De heraf seer, er Skylden ikke min. Jeg skal imidlertid nu uden Ophold bestræbe mig for at faae denne Sag bragt i Gang og det vil i den Henseende være særdeles heldigt, dersom De er istand til at strax at bringe et Par dygtige Naturforskere i Forslag.

                  Hvad den omtalte Artikel i Fasbenders Zeitschrift angaaer, veed De jo af de Par Linier jeg i det sidste Øieblik før Afreisen sendte Dem, at den i flere Henseender forekom mig uheldig, deels fordi De ikke havde havt det rette Syn paa hvad man, navnlig Bryggerne eller de ”Industridrivende” havde lært af Pasteurs Skrifter og hvilken Indflydelse disse havde havt paa at klare vore Forestillinger (hvorom Veltens nye Brygningsmethode med reen Gjær og Stiftelsen af Carlsberg Laboratoriet ere slaaende Vidnesbyrd), deels fordi Deres Artikel ikke paa en for Bryggerne let fattelig og klar Maade oplyste den sande Grund til den i de senere Aar almindelige Kalamitæt med Gjærens Udartning (rettere: ”Forurening”).

                  Jeg bebudede i de nævnte Par Linier, at jeg, naar jeg kom til Wien, vilde skrive en Efterskrift eller Indledning til Deres Artikel og dette meddelte jeg strax Hr Thausing, da han under en kort Ventetid i Mödling lod mig gjennemlæse (ikke udleverede) Deres Artikel. Jeg begyndte ogsaa strax samme Aften paa en saadan Kommentar, men indsaae snart, at denne vilde blive ligesaa lang som selve Artiklen og at det desuden vilde være meget uheldigt, dersom 2 tildeels modsatte Artikler fremkom, fra mig som en af Laboratoriets Bestyrere og fra Dem som en af dets Forstandere. Jeg begyndte derfor næste Morgen tidlig paa en helt ny Artikel, skrevet fra det af Dem i Spidsen stillede Standpunct: Brygningsindustriens, hvilket 

 

 

ifølge min mangeaarige Erfaring laae naturligere for mig end for Dem, især i et Bryggeri-Tidsskrift. Da jeg senere paa Dagen forelæste min Artikel for Fasbender og Thausing^x) vare de ogsaa begge meget tilfredse med denne Artikel, netop af en Mand i min Stilling og de Bryggere, som jeg siden har talt med derom, have ogsaa takket mig meget derfor. At der i denne i stor Hast og i et fremmed Sprog skrevne Artikel er indløben Et og Andet, som er mindre correct, er meget muligt, men jeg veed, at min Fremstilling er bleven forstaaet af dem, for hvem den var bestemt og at den har gjort den tilsigtede Nytte, at gjøre mine Colleger, Bryggerne, opmærksomme paa det Væsenlige: Faren for eller snarere Visheden om at Gjæren vil og maa blive forurenet med vild Gjær, naar man svaler paa aabne Svalebakker i de sidste Sommermaaneder.

                  Hvad enten De nu finder eller ikke finder at min Artikel var bedst skikket til at aabne de Industridrivendes Øine for det for dem Væsenlige, vil De i hvert Fald erkjende, at jeg har undgaaet med et eneste Ord at tale om mig selv og kun har fremstillet Kjendsgjerninger og Bryggeri-Erfaringer samt iøvrigt har henvist til Videnskabens Lærdomme og deriblandt til de af Dem offentliggjorte Arbeider i Laboratoriet, hvilke jeg troer at have omtalt med saa stor Anerkjendelse, at De sikkert maa være tilfreds dermed.

                  Jeg troer at Hensyn til Laboratoriet kræver, at al videre Discussion om Zeitschrift-Artiklen, der nu er en fait accompli, hermed bør være afsluttet og med dette Ønske tegner jeg mig

                  Deres hengivne J. C. Jacobsen.
 _________________________________________________________
 
 ^x) og samtidig leverede jeg Thausing en Række af Citater af Pasteur’s Bog der dannede Grundlaget for min Opfattelse.