Dokumenter
(12)
Afsender
Louis Aubry
Brev
1883-11-06
Modtager
Emil Chr. Hansen
Dokumentindhold
Aubry takker for den tilsendte årsberetning og for deltagelsen ifm. hans kones sygdom. Han spørger til sidst, om Hansen kan anbefale en ung mand til en stilling som assistent på Forsøgsstationen.
Afsender
Louis Aubry
Brev
1884-08-29
Modtager
Emil Chr. Hansen
Dokumentindhold
Aubry takker for oplysninger ang. en assistent, og beder om lov til at besøge Hansen på Carlsberg Laboratorium. Han vil gerne lære om rendyrkningsmetoden, så han kan indføre den på Forsøgsstationen i München. Han nævner også nederst på siden et tilbud fremsat af J. C. Jacobsen - mon ikke det er tilbuddet om rendyrket gær, som nævnes i brevet fra J. C. til Franz Fasbender fra 20. maj 1884?
Afsender
Louis Aubry
Brev
1884-11-10
Modtager
Emil Chr. Hansen
Dokumentindhold
Aubry takker for sit ophold i København og sender en lille gave til Hansen. Han spørger også til sin bestilling af kolber fra Hansens instrumentmager, F. C. Jacob. Hansens kladde til svar.
Afsender
Louis Aubry
Brev
1884-12-29
Modtager
Emil Chr. Hansen
Dokumentindhold
Aubrys assistent er i gang med rendyrkningsforsøg efter Hansens metode. De har indrettet en lille forsøgskælder på laboratoriet. Aubry beskriver, hvordan de har konstrueret Hansens apparat. Til sidst nævner han, at carlsberggæren af fjerde generation fra Spaten Bryggeri er vidunderlig at arbejde med.
Afsender
Louis Aubry
Brev
1885-03-13
Modtager
Emil Chr. Hansen
Dokumentindhold
Aubry svarer på Hansens forespørgsel om brug af citater i en tidsskriftartikel. Uenighed med Delbrück på Forsøgsstationen i Berlin om bl.a. eksistensen af fed og mager gær berøres. Carlsberggæren nævnes, og det glæder Aubry, at J. C. Jacobsen er tilfreds med både hans og Hansens arbejde. Aubry slår et slag for forskningsfriheden og advarer mod at ligge under for bryggernes krav om hurtige resultater. Han slutter af med et praktisk spørgsmål om rendyrkningsapparatet, fortæller om sine erfaringer med brugen af hhv. uluftet og luftet urt og ønsker Hansen god rejse til Paris.
Afsender
Louis Aubry
Brev
1885-09-25
Modtager
Emil Chr. Hansen
Dokumentindhold
Bryggerierne knyttet til Forsøgsstationen i München er begyndt at bruge rendyrket gær i produktionen med godt resultat. Aubry ser frem til at udføre flere forsøg med forskellige gærtyper, og beskriver sin forsøgskælder. Han afholder også et kursus i rendyrkningsmetoden.
Afsender
Louis Aubry
Brev
1885-10-21
Modtager
Emil Chr. Hansen
Dokumentindhold
Aubry skriver igen om uenighederne mellem forsøgsstationerne i München og Berlin. Det er lykkedes ham at overbevise flere store bryggerier om fordelene ved rendyrket gær. Hansen har lavet forsøg på Carlsberg med gær fra München. Aubry er misundelig på Hansens arbejdsforhold og samarbejdet med Carlsberg Bryggeri. Bryggerierne i München-området er åbenbart lidt tunge at danse med. Der er blevet bygget en ny gærkælder til forsøg på Forsøgsstationen. Aubry vil gerne eksperimentere med indvirkningen af uluftet urt på gæren. Carl Jacobsen har været til generalforsamling i München. Aubry er uenig med ham, hvad angår bygkernernes spiring.
Afsender
Louis Aubry
Brev
1886-05-15
Modtager
Emil Chr. Hansen
Dokumentindhold
Aubry har ud af noget tilsendt gær rendyrket to forskellige gærarter, der viser sig at danne sporer på hver sin måde. Det øl, der kommer ud af at brygge med de to slags gær, bliver også forskelligt i både smag og gæringsgrad. Arbejdspresset er meget stort, så Aubry tror ikke, han får mulighed for at tage på en studierejse denne sommer. Han ville ellers meget gerne have været til København. Han er blevet redaktør på den tyske ”Brauerkalender” og spørger, om Hansen har lyst til at skrive et lille indlæg om sit nyeste arbejde.
Afsender
Louis Aubry
Brev
1887-02-09
Modtager
Emil Chr. Hansen
Dokumentindhold
Hansen lykønskes med guldmedaljen fra Société d’Encouragement. Aubry glæder sig over J. C. og Carl Jacobsens forsoning, men spekulerer over, om den mon holder; og over, at Hansen vil lade sine nyeste rapporter udkomme på tysk. Han ser også frem til Hansens besøg senere på året, så han har en ligesindet at diskutere med. Forsøgene med luftet urts indvirkning på gæren skrider ikke rigtig fremad. Aubry er dog overbevist om fordelene ved luftning. Tanker om fordele og ulemper ved fabriksmæssig fremstilling af ren gær på de store bryggerier. Utilfredshed med den redaktionelle linje på Zeitschrift für das gesamte Brauwesen.
Afsender
Louis Aubry
Brev
1887-05-14
Modtager
Emil Chr. Hansen
Dokumentindhold
Aubry glæder sig til at få besøg af Hansen, og beretter, at Feltmann i Rotterdam har stor succes med sin brug af et rendyrkningsapparat. Til sidst nævner han J. C. Jacobsens død.
Afsender
Anton Sedlmayr
Brev
1887-07-06
Modtager
Emil Chr. Hansen
Dokumentindhold
Sedlmayr beklager, at Hansen har fået nogle forkerte gærprøver med hjem efter et besøg i München, og sender de rigtige.
Afsender
Louis Aubry
Brev
1887-08-11
Modtager
Emil Chr. Hansen
Dokumentindhold
Forsøgsstationen i München har udnævnt Hansen til æresmedlem. Hansen har inviteret Aubry til København. En artikel af Holm er ikke blevet indleveret rettidigt, så den bliver ikke trykt.