Emil Christian Hansens arkiv

1892-09-06

Dokumentindhold

Salomonsen beder Hansen kommentere en indbydelse til at bidrage til udfærdigelsen af en medalje til Pasteur i anledning af hans 70-års fødselsdag.

Transskription

                                                                                      6.9.92.
Hr. Prof. Dr Emil Chr. Hansen!
                          Tak for Deres Brev og Deres Løfte om Medvirkning. Skjøndt vi ej kunde blive fuldtallige, afholdt jeg dog Mødet igår, da De jo skriftligt havde givet Deres Bifald til Hovedsagen, og Sagen helst snart skulde sættes i Gang. 
                          Vi blev enige om den nedenfor afskrevne Indbydelse, som jeg håber vil vinde Deres Bifald, og hvilken det overdroges mig som en Slags „Formand” for Komitéen at sørge for 
1)      blev trykt og omsendt til de Personer, som de enkelte Komité-Medlemmer ville finde det hensigtsmæssigt at sende den til.
2)      blev offentliggjort i Bladene.
                          Indbydelsen er holdt i stor Almindelighed og Korthed og er ganske fri for enhver
 
 
Overdrivelse i Udtrykket, så jeg håber, som sagt, at De vil synes om den og pr. Brev godkjende den; hvis De finder noget at indvende, beder jeg Dem meddele mig Deres Ændringsforslag.
                          Nærmere mundtligt, når De har bedre Tid. Med venlig Hilsen
                                                                           Deres ærb.
                                                           Dr Carl Jul Salomonsen
 
                          „Louis Pasteur fylder i førstkommende December Måned 70 Aar. Den vidtrækkende og sjældne Be-[sic!] Betydning, hans Arbejder har havt for Naturvidenskabernes, Lægekunstens og vigtige Industrigrenes Udvikling, har fremkaldt Ønsket om, at der ved ovennævnte Lejlighed skulde bringes ham en Hyldest også fra dansk Side.
                          Vi tillade os derfor at indbyde vore Lands-
 
 
mænd og særligt dem, på hvis Arbejdsfelt Pasteur har brudt nye Baner, til at yde Bidrag til en Medaille, som det er Hensigten at lade udføre til hans Ære og at overrække ham på hans 70 Aars Fødselsdag, ledsaget af en Fortegnelse over Givernes Navne.
                          Bidrag bedes indsendt til Komitéens Formand Dr C. J. Salomonsen. Højbroplads 9 II.
 
                                          Navnene
                                          .......
 
[Emil Chr. Hansens blyantskladde til svar:]
8/9
Paa den Beting., at hvis der sendes en Adresse, at denne da bliver enslydende hermed, og hvis Adressen bliver anderledes, at den da, hvad de Omraader ang., [over linjen: det er] som jeg repræsent. heri Landet, da kun kom. til at indeh., hvad jeg kan billige.
                          Endvidere udtaler jeg ved denne Lejligh., at det vil være mig kjært, at Medaill. udføres af en dansk Kunstner.

Fakta

PDF
Brev
Dansk
København
C.J. Salomonsens brevpapir
København
Blyantskladde af Hansen nederst på s. 3
Louis Pasteur
Det Kongelige Bibliotek, NKS 4069 4° 
Fødselsdag, Medalje, Pasteur