Emil Chr. Hansens arkiv
Den nemmeste måde at søge på er at skrive et søgeord i fritekst-søgefeltet. Det vil i langt de fleste tilfælde være fuldt tilstrækkeligt for at opnå det ønskede søgeresultat.

Eksempelvis:

gær - alle steder hvor gær forekommer
emil hansen - alle steder hvor både Emil og Hansen forekommer, inkl. Emil Chr. Hansen
”rendyrkning af gær” - alle steder hvor ordrækkefølgen rendyrkning af gær forekommer

Der skelnes ikke mellem store og små bogstaver.

Da brevene er skrevet med datidens retstavning, kan det være en god idé at prøve med flere varianter af et søgeord, f.eks. både gær og gjær.

Under ”Udvidet søgning” kan fritekstsøgningen kombineres eller begrænses yderligere med afkrydsningsfelterne, periode og/eller rullemenuer.

Alle søgninger kan begrænses med periodesøgning eller feltet kan bruges alene. Datoer skrives: år-måned-dag adskilt af bindestreg og uden mellemrum eller overflødige nuller, eks.: 1883-1-5 eller 1884-12-29. Man kan også nøjes med bare år-måned eller år alene, eks.: 1904-1 eller 1879.

Man kan også bruge menupunktet ”Samlingen år for år” øverst på siden. Tidslinjen kan trækkes fra side til side, til man finder det ønskede år.

Da også J. C. Jacobsens arkiv og Carl Jacobsens brevarkiv kan indeholde relevant kildemateriale, er det muligt at lade søgningen omfatte begge disse arkiver. Dette sker ved at markere et af eller begge felterne under ”Medtag søgeresultater fra”.