1885
(6)
Afsender
Louis Aubry
Brev
1885-03-13
Modtager
Emil Chr. Hansen
Dokumentindhold
Aubry svarer på Hansens forespørgsel om brug af citater i en tidsskriftartikel. Uenighed med Delbrück på Forsøgsstationen i Berlin om bl.a. eksistensen af fed og mager gær berøres. Carlsberggæren nævnes, og det glæder Aubry, at J. C. Jacobsen er tilfreds med både hans og Hansens arbejde. Aubry slår et slag for forskningsfriheden og advarer mod at ligge under for bryggernes krav om hurtige resultater. Han slutter af med et praktisk spørgsmål om rendyrkningsapparatet, fortæller om sine erfaringer med brugen af hhv. uluftet og luftet urt og ønsker Hansen god rejse til Paris.
Afsender
Emil Chr. Hansen
Brevudkast
1885-03-27
Modtager
Christen Thomsen Barfoed
Dokumentindhold
Hansen anmoder Barfoed om udbetaling af det rejsestipendium, han er blevet tildelt til at besøge Pasteur i Paris.Dernæst informerer han om personaleforhold på Fysiologisk Laboratorium. Kandidaterne Knudsen og Gram omtales.
Afsender
Christen Thomsen Barfoed
Brev
1885-03-28
Modtager
Emil Chr. Hansen
Dokumentindhold
Barfoed underretter Hansen om, at kandidat Knudsen forlader Laboratoriet for i stedet at blive ansat på et nyt laboratorium på Ny Carlsberg.
Afsender
J. C. Jacobsen
Brev
1885-05-06
Modtager
Emil Chr. Hansen
Dokumentindhold
Jacobsen beder Hansen, der er i Frankrig, om at bestille et filtreringsapparat til Laboratoriet, så de kan gå i gang med forsøg med filtrering af øllet i stedet for pasteurisering. Anton Sedlmayr fra Spaten Bryggeri har rapporteret om gode resultater med carlsberggæren, og har sendt en portion af Louis Aubrys rene hofbrauhausgær. Carlsbergs egen ”Gjær No 1” har vist tegn på urenhed og Holm er i færd med at udvikle en ny portion af en rest. Desuden hilsner og beskeder til Louis Pasteur og Charles Chamberland.
Afsender
Louis Aubry
Brev
1885-09-25
Modtager
Emil Chr. Hansen
Dokumentindhold
Bryggerierne knyttet til Forsøgsstationen i München er begyndt at bruge rendyrket gær i produktionen med godt resultat. Aubry ser frem til at udføre flere forsøg med forskellige gærtyper, og beskriver sin forsøgskælder. Han afholder også et kursus i rendyrkningsmetoden.
Afsender
Louis Aubry
Brev
1885-10-21
Modtager
Emil Chr. Hansen
Dokumentindhold
Aubry skriver igen om uenighederne mellem forsøgsstationerne i München og Berlin. Det er lykkedes ham at overbevise flere store bryggerier om fordelene ved rendyrket gær. Hansen har lavet forsøg på Carlsberg med gær fra München. Aubry er misundelig på Hansens arbejdsforhold og samarbejdet med Carlsberg Bryggeri. Bryggerierne i München-området er åbenbart lidt tunge at danse med. Der er blevet bygget en ny gærkælder til forsøg på Forsøgsstationen. Aubry vil gerne eksperimentere med indvirkningen af uluftet urt på gæren. Carl Jacobsen har været til generalforsamling i München. Aubry er uenig med ham, hvad angår bygkernernes spiring.